Vi har fejret rejsegilde i Carolinelunden

Torsdag d. 23. juni var en ganske særlig dag for Carolinelunden og for Fredericia. AP Pension havde inviteret til rejsegilde i Carolinelundens lejeboliger, og udover et fuldstændigt fænomenalt flot vejr, bød festdagen også på flere taler, rundvisning og en festlig fejring mellem bygherre, Fredericia Kommune, totalentreprenør, arkitekter og samarbejdspartnere.

Fremtidens Fredericia er godt på vej
Ved rejsegildet fik alle en spændende oplevelse af, hvordan det tidligere erhvervsområde er begyndt at spire og samle sig til et nyt boligområde i naturskønne omgivelser.

Carolinelundens forskellige ejendomme er allerede langt i opførelsen, og den smukke, varierede arkitektur stod flot og strålede om kap med Sankt Hans solen.

Der var mulighed for at komme med på rundvisning og opleve tre forskellige boligtyper, og fra vinduer og altaner kunne man se den fantastiske udsigt over området, byparken og vandet.

 
Mens du venter på at lejeboligerne bliver klar til udlejning, kan vi anbefale at lægge vejen forbi den store bypark Søndervold, som er nabo til ejendommene.
Parken står allerede grøn med træer og gangstier, og et rigt blomsterliv er kommet op i de mange plantekasser og bede. Der er også etableret et hyggeligt legeområde med klatrestativer til stor glæde for Fredericias børn og de kommende børnefamilier i Carolinelunden.

Vi glæder os til at sende dig mere nyt om Carolinelunden, efterhånden som vi nærmer os udlejningsstart.

Kom til Åbent Hus i Carolinelunden

  • Torsdag d. 08/02 kl. 14.30 – 15.30
  • Mødested Pinnebergsgade 4
    (ved legepladsen i Carolinelunden)

Passer tidspunktet dig ikke?
Kontakt danbolig Fredericia for at bestille en personlig fremvisning på: fredericia@danbolig.dk
75 91 48 44